De fleste virksomheder og organisationer bruger e-mails og nyhedsbreve til at informere og engagere deres kunder og medlemmer – og med god grund. Flere undersøgelser viser nemlig, at nyhedsbreve er den kanal, der skaber den største ROI på tværs af alle kommunikationskanaler. Det resulterer samtidig i, at der er mange andre, som kæmper om at fange dine modtageres interesse i indbakken.
Her betyder modtagerens førstehåndsindtryk alting – endda før de overhovedet åbner din e-mail.
Det gode nyhedsbrev starter derfor med en god emnelinje og kan være make-or-break ift. at få modtageren til at åbne dine e-mails. Selvom kravene for den gode emnelinje kan variere for forskellige brancher, så kan man overveje at følge nogle generelle husråd til at få flere åbninger på sine nyhedsbreve.
Nedenfor har vi derfor samlet nogle tips til, hvordan du kan forbedre dine emnelinjer.
Den optimale længde
Der er ikke en gylden regel for, hvad den optimale længde på en emnelinje skal være. Generelt vil lange emnelinjer forværre åbningsrater, men det samme vil korte, intetsigende emnelinjer gøre. Som udgangspunkt vil modtageren kunne se mellem 35 og 40 tegn i desktop format, imens de kun kan se mellem 20 og 37 tegn på mobilen. Du kan bl.a. bruge Email Tool Testers gratis værktøj til at se din emnelinje på forskellige enheder.
Derudover er det altid god praksis at sende en testmail til dig selv og tjekke i desktop og på din mobil, om hele eller dele af emnelinjen bliver skåret af. Det giver samtidig mulighed for at tjekke, om alle links virker og om alt står som det skal.
En god emnelinje skaber nysgerrighed
Det kan være svært at vide, hvordan du skal fatte dig i korthed og samtidig have et skarpt budskab, der motiverer den enkelte modtager til at åbne dine e-mails.
Derfor kan du med fordel lave en A/B split test på forskellige emnelinjer for at finde frem til, hvilket indhold (og længde) der fungerer bedst for din målgruppe.
Men vigtigst af alt skal du holde, hvad du lover: Lover din emnelinje noget, som du ikke leverer i mailen, så klikker modtageren videre og i værste tilfælde afmelder dit nyhedsbrev.
Emnelinjens formål kan derfor opsummeres meget godt: Skab nysgerrighed, skil dig ud i indbakken, men undgå click-bait.
Nedenfor har vi samlet 6 konkrete typer emnelinje, du kan bruge som inspiration.
Eksempler på forskellige typer af emnelinjer
-
Den værdiskabende emnelinje:
Her giver du modtageren værdi, fx i form af gratis indhold, rabat eller lignende. Det virker måske trivielt, men det virker. Det er vigtigt at understrege, at ”gratis” ikke kun er relevant i e-commerce. Der kan nemlig også være tale om gratis viden.
Eksempel: 6 gratis bud på emnelinjer, der virker
-
Den interessante emnelinje:
Det er selvfølgelig relativt, hvornår noget er interessant. Men formålet med denne tilgang er at skabe nysgerrighed og skille sig ud i indbakken. Her skal du ikke være bange for at være lidt kæk. Formålet er at få modtageren til at stoppe op, undre sig og få lyst til at læse mere.
Eksempel: Bruger du leverpostejs-emnelinjer?
-
Den hurtige emnelinje:
Når du ønsker, at modtageren skal købe eller tilmelde sig noget, kan det være en god idé at bruge urgency (tiden er knap) eller scarcity (begrænset antal).
Eksempel: Slå til inden midnat: Gratis guide til emnelinjen,
eller: Snart udsolgt: Få din guide til emnelinjen her
-
Den personlige emnelinje:
Statistikker viser, at man i gennemsnit kan opnå en 15 % højere åbningsrate, når man bruger modtagerens navn. Det er dog vigtigt, at du ikke bruger denne tilgang hver gang, da det så vil miste værdi over tid.
Eksempel: Jeg har 6 tips til din emnelinje, Jeff
-
Den troværdige emnelinje:
Her bakker du dit budskab op med tal eller testimonials, for at overbevise modtageren.
Eksempel: Sådan fik jeg 30 % flere åbninger (og det kan du også),
eller: Gør som Ubivox og få 30 % højere åbningsrate
-
Den skarpe emnelinje:
Nogle gange skal man bare give modtageren et budskab, de skal reagere på her og nu. Ingen marketing-kneb, ingen dans om den varme grød, men bare lige på og hårdt med budskabet, så modtageren ved, at de skal reagere.
Eksempel: Acceptér vores nye betingelser her
Preheader: Og bliv ved med at modtage gratis tips til emnelinjer
Husk den gode preheader
Som vi så i det sidste eksempel, når vi taler om emnelinje, bliver vi i samme ombæring nødt til at tale om preheaderen. Preheaderen er den lille tekst, der står øverst i e-mailen, som vises i preview under emnelinjen.
Med en god preheader har du endnu en mulighed for at få modtageren til at åbne din e-mail. Det er derfor oplagt at uddybe din emnelinje nærmere i dette felt. Hvis ikke du udfylder preheader, vil der automatisk generes en tekst ud fra indholdet af din e-mail (hvilket typisk ikke starter med brødtekst, men nærmere henvisning til logo eller links – der ikke er særlig pænt eller interessant). Vi kender alle den klassiske ”SE I BROWSER”-tekst, der ofte sniger sig ind i e-mails i indbakken, fordi afsenderen ikke har udfyldt en preheader (eller fordi preheaderen ikke var lang nok).
Opsamling
De fleste virksomheder og organisationer udsender i dag e-mails til deres kunder og medlemmer, da det er en af de mest effektive måder at engagere modtagerne. Dog er konkurrencen om dine modtageres opmærksomhed samtidig meget stor, hvilket betyder at det er kritisk at kunne skille sig ud i indbakken – og den bedste måde at gøre det, er gennem en god emnelinje.
Kravene for den gode emnelinje kan variere fra forskellige brancher, men det er værd at overveje følgende:
- Længden på din emnelinje ikke er for lang eller for kort og intetsigende
- Budskabet er interessant for din målgruppe – test det gerne med A/B split test
- Husk den gode preheader som uddbydning af din emnelinje
Mangler du den rette e-mailplatform?
Når du bruger Ubivox, kan du arbejde i en GDPR compliant og driftssikker platform med hurtig dansk support. Derudover har du kort opsigelsesfrist og vi har selvfølgelig transparente priser.
Sophie Andersen
Nyeste indlæg af Sophie Andersen (se alle)
- 10 fede features i Ubivox - 1. marts 2024
- WWF case - 1. marts 2024
- Ubivox får ISAE 3000-erklæring - 9. november 2023
- 5 segmenter til dine nyhedsbreve - 31. oktober 2023
- Tips til emnelinje: Sådan får du flere åbninger - 8. september 2023
Læg en kommentar