Øg klikraten og engagementet med video
Brugen af video i formidlingen af budskaber vokser hurtigt, og det bliver nemmere og billigere at producere godt videoindhold. Video kan formidle reklamebudskaber, men det kan også bruges som brugsvejledning til dit produkt, til enkle demonstrationer af nye funktioner, og til anmeldelser.
Undersøgelser har vist, at video i nyhedsbreve kan øge klikraten med op til 65%, ligesom man, alene ved at nævne video i emnefeltet, kan øge åbningsraten med op til 20%. Derfor er det en virkelig god idé at bruge video i dit nyhedsbrev.
Men video har et grundlæggende problem. Det kan ikke afspilles direkte i emailprogrammet. Årsagen er sikkerhedsmæssige begrænsninger, som er bygget for at mindske risikoen for virus- og spamangreb.
Derfor har man tidligere måttet sende modtageren til f.eks. Youtube for at se videoen, og dermed er der risiko for, at modtageren aldrig kommer tilbage til resten af indholdet i nyhedsbrevet.
Det har vi løst for dig. Upload videoen til Youtube, Vimeo, Facebook eller en af de 50 andre videoservices, vi understøtter, og tilføj linket til dit nyhedsbrev. Vi henter automatisk et screenshot fra videoen og lægger en playknap på. Dernæst linker vi direkte til videoen i nyhedsbrevet i modtagerens browser, og klikker modtageren på linket, begynder vi afspilningen automatisk. Det er virkelig smart, synes vi selv! Prøv det her.
Skønt, ikke? Nu sender du ikke længere modtageren væk fra det indhold, du har brugt tid på at skrive, og video kan bruges til at supplere dit indhold, da det vises i den rette kontekst.
Til daglig har jeg ansvar for kundeservice og opstart af nye kunder, lige som jeg holder oplæg og foredrag om brugen af vores platform samt om e-mailmarketing generelt.
Jeg er PADI-uddannet Divemaster, så når jeg ikke sidder bag skærmen, ligger jeg ofte under vandet i Lillebælt.
Desuden er jeg kæreste med Mette og far til Bastian og Clara.
Nyeste indlæg af David McNally (se alle)
- Apple og sporing - 11. juni 2021
- Fire fede videoer fra Klitsgaard - 25. februar 2020
- Sådan får du mere værdi for hvert eneste nyhedsbrev du sender - 20. september 2019
- E-mail marketing undersøgelse - 26. oktober 2018
- Incitament til samtykke - 17. maj 2018
Læg en kommentar