God emailkommunikation i det offentlige

Gennem tiden har vi hjulpet mange offentlige instanser, små som store, med at kommunikere effektivt og billigere med borgere, erhvervslivet, medarbejdere, og andre interessenter.

Vi har et unikt indblik i behovet i offentlige instanser, opnået gennem vores kundeforhold med en lang række offentlige instanser. Samtidig har vi kompetencerne til undervisning og vejledning, og vores software tillader os let og overskueligt at tilbyde konti til flere afdelinger med én samlet administration og fakturering. Vi kan selvfølgelig fakturerer via EAN.

Den bedste løsning for lige præcis jeres afdeling afhænger af de konkrete behov. Derfor taler vi meget gerne med jer for at høre mere, så vi kan vejlede jer bedst muligt til en god løsning.

Kontakt os og hør mere om mulighederne

Det er gratis og uforpligtende at få vores input til hvilken løsning du bør vælge.

Mere information

Erfaringer & referencer

Nedenfor finder du eksempler på offentlige instanser, som vi har hjulpet med alt fra nyhedsbreve over intern kommunikation til pressemeddelelser. De bruger alle Ubivox i en eller anden form, både som Virksomhedsløsning, men også som Koncernløsning.

Københavns Kommune

Københavns Kommune har, med én samlet administration, mulighed for at oprette konti til alle afdelinger i kommunen. Intern og ekstern kommunikation styres fra Ubivox, og medarbejderne kan selv tage teten for at sikre den mest flydende kommunikation.

Ubivox er desuden integreret i kommunens CMS, Drupal, så medarbejderne hurtigt kan tilføje tilmeldingsformularer hvor som helst på sitet. Der er dermed kort fra tanke til handling, hvis et nyt nyhedsbrev skal sættes i gang.

Vi har leveret unikt design til kommunen, så designlinjen holdes, samtidig med at hver afdeling står som afsender af budskabet. Vi har desuden undervist 35 glade medarbejdere i brugen af systemet, så de er kommet godt fra start.

Aarhus Kommune

Aarhus Kommune, sundhed og omsorg, holder medarbejderne internt i huset up to date med aktuelle initiativer ved hjælp af et internt nyhedsbrev. Nyhedsbreve fungerer nemlig ikke kun, når de sendes ud i verden, men også internt.

Vi har leveret en simpel og overskuelig løsning, som gør det nemmere at informere bredt, men stadig præcist.

Odense Kommune

Med en investering på ca. tre milliarder for kommunens kommende letbane er det ikke et helt lille projekt, Odense Kommune har for sig. De bruger målrettede nyhedsbreve, samt de sociale medier, til at holde borgerne informeret om byggeprojektet, som forventes færdigt i 2020.

Med unikt design, optimeret til mobiltelefoner, har vi gjort det let og hurtigt for medarbejderne at sende e-mails afsted, så de både kan bruges til længerevarende projekter, men også kan informere om pludselige ændringer i planerne.

Det Kriminalpræventive Råd

Siden 2010 har Det Kriminalpræventive Råd informeret om tiltag via deres nyhedsbreve. De fortæller både om events, statistikker og kommende projekter, og da det sker via e-mail, kan de følge med i responsen blandt deres modtagere. At kunne se visnings- og klikstatistikker gør det nemt for DKR at følge op på kampagnerne og se rækkevidden af deres tiltag.

Med en specialdesignet skabelon er det konsistente udseende sikret, lige som det er hurtigt for DKR at indsætte indhold fra eksisterende PDF’er.

Vejdirektoratet

Det er aldrig sjovt at holde i kø, og derfor er Vejdirektoratets modtagere glade for de jævnlige opdateringer, der sendes angående vejarbejde i hele landet. Mange medarbejdere i organisationen har adgang til at sende nyhedsbreve ud, og derfor er der kort fra tanke til handling, når informationen skal ud.

Mobiloptimeret, naturligvis, da mange af Vejdirektoratets e-mails læses på vej mellem A og B. Dertil har vi holdt kursus for en række medarbejdere, så de er kommet godt ind i brugen af vores platform.

Derudover  har vi hjulpet blandt andre Svendborg Kommune, Rudersdal Kommune, Nyborg Kommune, Udvikling Fyn, Lejre Kommune, Københavns Biblioteker, og flere andre.

Lad os tale sammen om mulighederne

Det er selvfølgelig uforpligtende og gratis at få vores forslag til hvilken løsning der kan gøre jeres dagligdag nemmere.

Ring mig op