Arkitektur baseret på microservices
Den nuværende version af vores emailplatform er resultatet af mere end 13 års udvikling af og erfaring med webbaserede applikationer.
Erfaringen har lært os, at en platform baseret på mange små services resulterer i bedre ressourcefordeling og færre nedbrud. Derfor har vi microservices, der håndterer alt, fra import og eksport, over brevfletning og udsendelse, til statistikgenerering og analyse.
Platformen er bygget til at kunne overleve nedbrud i microservices, uden at platformen bliver utilgængelig for kunder, modtagere og forretningssystemer. Det giver en utroligt høj oppetid, og en platform du kan stole på.
Europæisk datacenter
Vi har valgt at samarbejde med den europæiske hostingleverandør LeaseWeb. Her har vi en privat infrastruktur, hvor vi har fuld kontrol over både fysiske og virtuelle servere.
På basis af LeaseWebs stabile infrastruktur strukturerer vi selv vores virtuelle servere, så de har den rette mængde ressourcer til de opgaver, de løser. Vi sørger desuden for, at der altid er ressourcer til rådighed til at håndtere spidsbelastninger uden problemer.
At LeaseWeb oven i købet drifter et grønt CO2-neutralt hostingcenter gør os bare endnu gladere for deres løsning.
Avanceret overvågning
Døgnet rundt overvåges vores platform af den eksterne service Pingdom, og vi får øjeblikkeligt besked, hvis platformen bliver utilgængelig fra en af de mere end 80 tests.
Dertil overvåges alle servere, aktiv af New Relic, som løbende holder øje med CPU-belastning, RAM-forbrug og ledig diskplads.
Overvågningen giver os mulighed for at offentliggøre vores oppetidsstatistikker, så vores kunder altid kan følge med i om vi gør det tilfredsstillende.
Desuden informerer vi på vores statusside, hvis vi oplever problemer, som rammer vores kunder.
Backup til flere lokationer
Det er aldrig sjovt at tale om datatab, men det er heller ikke sjovt at opleve et datatab, og ikke have backup. Derfor taler vi om datatab, og forbereder os på det sker en dag.
Dagligt laver vi en komplet backup af alle kundedata, samt af hele platformen, krypterer den, og lagrer den på en server i Holland. Dernæst overføres backuppen til en lokation i Danmark, så den er i sikkerhed, selv hvis vores hostingcenter skulle brænde ned til grunden.
Alt kildekode og konfigurationsindstillinger til server-arkitekturen opbevares ligeledes på flere sikrede lokationer under versionsstyring.
Dette gør, at vi vil være i stand til at reetablere normal drift indenfor en overskuelig tid, skulle det værste ske.