Hvis du har læst diverse tips & tricks til e-mails og nyhedsbreve i 2024, har du formentlig læst noget om, at Gmail (og Yahoo) har planer om at komme spam til livs i år.
Helt konkret introducerede Gmail 3 nye tiltag, der trådte i kraft i februar 2024 – de har fået titlen ”Protections for a safer, less spammy inbox”.
Hvem gælder retningslinjerne for?
Retningslinjerne er som udgangspunkt gældende for bulk senders. Altså personer, der sender over 5.000 e-mails til Gmail-indbakker om dagen.
Er retningslinjerne også relevante for andre, der arbejder med e-mails og nyhedsbreve, men som ikke nødvendigvis er bulk senders?
Ja, i høj grad. De nye retningslinjer læner sig op ad det, vi normalt anser som god e-mailpraksis. Ved at følge dem kan du dermed minimere antallet af e-mails, der generelt ender i spammappen eller slet ikke kommer frem.
Tiltag 1: Verificér din e-mail
De fleste af os har prøvet det. Man får en e-mail fra ”PostNord”, der fortæller os, at vi har en pakke, der venter på os. Man skal bare lige trykke på et link for at få flere informationer. Og der er selvfølgelig tale om svindel. Nogle spoofing e-mails virker troværdige. Andre er lidt nemmere at gennemskue som falske.
Men for at minimere misbrug af virksomheders navne og brands i spoofing-angreb, og gøre det nemmere for brugeren at vurdere en afsenders troværdighed, kræver Gmail nu, at du har verificeret din afsendermail. Det gør du helt konkret ved at opsætte din SPF og DKIM. Når du har gjort det, viser du nemlig, at du faktisk er den, du udgiver dig for at være. Og så kan Gmail trygt sende din e-mail videre til brugeren.
Når du bruger Ubivox, tilbyder vi at hjælpe med opsætning af SPF, DKIM og DMARC. Du er altid velkommen til at kontakte os for at få hjælp.
Tiltag 2: Gør det nemt for modtageren at framelde dit nyhedsbrev
Det skal være nemt for modtageren at framelde dit nyhedsbrev igen. Helt konkret kræver Gmail nu, at modtageren kan gøre det med ét klik. Derudover skal du som afsender have håndteret på frameldingen inden for 2 dage – det er dog standardpraksis i de fleste e-mailplatforme, at en framelding træder i kraft med det samme. Tiltaget skal minimere mængden af uønskede e-mails i brugerens indbakke.
Tiltag 3: Sørg for at sende ønsket og relevant indhold
Gmail vurderer dit indholds relevans ud fra flere forskellige parametre. I forbindelse med de nye tiltag er det vigtigste parameter din spamrate. I Gmails generelle guidelines anbefaler de, at man har en spamrate på under 0,10 % – og den må maks. være på 0,30 %.
For at minimere din spamrate kan du bl.a.:
- Jævnligt rydde op i dine lister – slet inaktive modtagere
- Fjerne modtagere, der tidligere har markeret e-mails fra dig som spam
- Sende mere relevante indhold – jo mere segmenteret og målrettet dit indhold er, jo mere interessant vil det være for den enkelte
I forlængelse af Gmails nye retningslinjer, kan du læsere mere om god e-mailpraksis i vores 5 tips til at undgå spammappen.
Få adgang til en dansk GDPR-compliant nyhedsbrevsløsning
Få din gratis demo til Ubivox allerede i dag.
David Larsen
Nyeste indlæg af David Larsen (se alle)
- Forståelse af DMARC - 26. april 2024
- Guide til Gmails 2024 retningslinjer - 1. marts 2024
- Nyhedsbreve og GDPR: 4 typiske fejl - 30. november 2023
Læg en kommentar