Gør dig fortjent til din modtagers tilmelding

Hvordan sælger du dit nyhedsbrev til potentielle modtagere? Har du overvejet, hvordan din tilmeldingsformular ser ud?

Og her mener jeg ikke hvordan den designmæssigt ser ud, men hvordan du overbeviser dine besøgende om, at der er værdi i at tilmelde sig dit nyhedsbrev.

Mange formularer har ganske kort teksten: “Tilmeld dig vores nyhedsbrev” – og det er også en helt fin start. Det er bare ikke særligt sælgende.

En modtagers e-mailadresse er ikke information, du bare lige får. Modtageren skal overbevises om, at der er værdi i at give den til dig. Derfor er det vigtigt, at du fortæller lidt om hvad man kan forvente, når man tilmelder sig dit nyhedsbrev.

Eksempel

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev, og få gode tilbud på <x>, <y> og <z>. Vi giver dig også gode tips til hvordan du bliver bedre til <a> og <b>, og hver måned trækker vi lod om en <c> blandt dem, der er tilmeldt. Du kan se vores seneste nyhedsbreve her, så du ved hvad der er i vente.

Og vi deler selvfølgelig ikke din e-mailadresse med nogen. Når du tilmelder dig, får du kun _vores_ nyhedsbrev.

Det er et eksempel på en tekst til tilmeldingsformularen. Den beskriver kort og præcist hvor ofte nyhedsbrevet sendes, hvilken type indhold der typisk er, at man får både tilbud og gode tips, og der er en månedlig konkurrence.

Den inkluderer også et link til de arkiverede nyhedsbreve, som Ubivox selvfølgelig bygger helt automatisk. Tag fat i supporten, hvis du vil vide hvordan du sætter det op.

Og til slut den lille tillidsskaber, at e-mailadressen ikke deles. Det er måske helt naturligt for dig, at du ikke deler din liste med nogen, men det kan være hvad en ny modtager har brug for for at blive overbevist.

Prøv det, og se om det ikke hjælper på mængden af tilmeldinger, du får.

The following two tabs change content below.
Jeg er medstifter at Ubivox, og jeg har derfor haft fingrene i e-mailmarketing siden 2003.

Til daglig har jeg ansvar for kundeservice og opstart af nye kunder, lige som jeg holder oplæg og foredrag om brugen af vores platform samt om e-mailmarketing generelt.

Jeg er PADI-uddannet Divemaster, så når jeg ikke sidder bag skærmen, ligger jeg ofte under vandet i Lillebælt.

Desuden er jeg kæreste med Mette og far til Bastian og Clara.

Nyeste indlæg af David McNally (se alle)